Hej Søren
Umiddelbart bør du godt kunne få noget til 10.000. Men så skal du bare tilpasse dine forventninger. Du kan "sagtens" få en Bally / Williams System 11 maskine, men de mere populære DMD maskiner fra 91 og frem får du svært ved at finde i den prisklasse. Så skal du som Morten skriver, nok lidt højere op. Men hvad der er "ordentligt" er jo en meget individuel sag.
Hvad "der virker" er også individuelt for os alle. Kan man selv reppe lidt i tingene ser man måske ikke små justeringer, udskiftning af dele eller mindre elektriske finurligheder som et problem. Men kan man intet lave på maskinen selv, så vil der pludselig være mange maskiner der "ikke virker".
Er der noget du skal være opmærksom på? Ork ja! Men hvad, afhænger i stor grad af hvilken maskine du vælger, og hvem du køber af. Så det er lidt svært at svare specifikt på (som med mange andre begynder spørgsmål).
Personligt ville jeg som begynder holde mig til Bally / Williams. Dem har jeg selv haft lettest ved at reparere, og jeg synes baseret på egne erfaringer at det også er dem der er nemmest af finde dele til. Og så er de efter min egen mening lidt bedre kvalitet. Men når det så er sagt er det ikke noget du skal stirre dig alt for blind på. Du kan sagtens få en Data East maskine som er sjov og spiller som den skal.
Der er heldigvis masser af flinke og hjælpsomme mennesker i denne hobby, så det bedste råd vil næsten være at komme ud og møde nogen af dem. Så får du også mulighed for at prøve forskellige typer af maskiner, og kan så danne dig en fornemmelse af hvilken type maskiner du hælder mest til
Rigtig god fornøjelse med jagten. Men pas nu på! Den ene fører ofte den næste med sig