Hej Forum
Jeg ved ikke om det overhovedet er muligt at hjælpe med et problem som dette, når jeg er så grøn som jeg er ud i arkade maskiner og skærme og chassis. Men jeg prøver...
Jeg har anskaffet mig et gammelt arkade kabinet. Umiddelbart er der to problemer jeg skal starte med at have løst:
1. Fokuseringen er helt skæv
2. Der er ingen blå farve
Ift. Fokus, ser det ud til at det justeres på potmeteret på neckboardet. Problemet er bare at selv i yderstillingen er billedet langt fra i fokus. Drejer jeg den anden vej bliver det markant værre. Der sidder en del modstande omkring potmeteret. Kan de påvirke potmeterets yderpunkter? Eller skal jeg mon lede et helt andet sted?
Farven har jeg slet ikke undersøgt nærmere endnu, men er der tips til hvor jeg skal starte, hører jeg dem meget gerne.
Jeg ved ikke med sikkerhed hvilket chassis jeg har ud over at det er et Hantarex. Så vidt jeg kan læse på label uden at have det ude af maskinen hedder det noget med HTC-9xx - lyder det sandsynligt?
Måske det er dumt at tide med det selv? Jeg er opmærksom på højspændingen. Og roder gerne med powerboards til flippermaskiner. Men det her er lidt noget andet
Håber nogle har et par tips?